shellac

Zoneterapi

Zoneterapi eller fodrefleksmassage må ikke forveksles med almindelig fodmassage eller krops-massage. Der er tale om en specifik trykteknik, hvor der arbejdes på nøje afgrænsede refleks-punkter på fødderne ud fra den antagelse, at reflekszonerne på fødderne har forbindelse til alle dele af kroppen. Da fødderne repræsenterer et billede af kroppen, kan der findes zoner for alle organer, kirtler og øvrige kropsdele på fødderne. Ved at massere eller trykke på disse reflekspunkter, kan vi lindre eller afhjælpe problemer alle steder i kroppen.

Nerverefleksologi

Nerverefleksologi er en genvej til hurtigere og mere effektiv behandling. Nerverefleksologi er en behandlingsform, der arbejder direkte med kroppens nervesystem. Metoden bruger punkter for 106 præcist lokaliserede på fodknoglernes periost. Punkterne behandles med et statisk tryk, så længe der er smerte, dog maksimum 15 sekunder. Metoden kan anvendes både som behandling og diagnose. Fordi der gives impulser direkte til nervesystemet, giver metoden mulighed for en meget præcis behandling, og virkningen indtræder ofte øjeblikkeligt. Det kan for eksempel ses ved, at en muskel slapper af med det samme, eller at en smerte reduceres umiddelbart.

Muskulær – og sportsskade Zoneterapi.

Er en behandlingsform hvor der i forbindelse med zoneterapien behandles på musklerne med en speciel ‘smutte’ metode og akkupresur, det kan godt være lidt smertefuldt, men det virker meget afslappende.

En Zoneterapibehandling er en kombination af de tre typer behandling og har effekt på:

Hovedpine, Migræne

Kolik og fordøjelsesproblemer

Led- og muskelsmerter

Stress

Kredsløbssygdomme

Allergi, astma og luftsvejslidelser

Bihulebetændelser

Dårligt immunforsvar

Smerter ved menstruation

Hormonelle lidelser som uregelmæssig menstruation og PMS

Spædbørns Zoneterapi

Almindelig zoneterapi tilpasset de små børns behov og fødder, fantastisk til kolik.

Ansigtszoneterapi

Ansigtszoneterapi er en moderne terapi form, hvis rødder strækker sig mange tusinde år tilbage, både i ægyptiske, orientalske og indianske samfund. Igennem de sidste 20 år har zoneterapeut Lone Lopez samlet disse behandlingsmetoder og udviklet terapi formen bl.a. via studier hos den indianske nomadestamme Mapuches og den vietnamesiske læge Dr. Quoc Chau, som forsker i behandling af nervesystemet via ansigtet. Ansigtszoneterapien udføres ved manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet som så påvirker centralnervesystemet, meridianbaner, blod-og lymfekredsløb. Ansigtszoneterapien har en betydningsfuld plads i et koncept udviklet til genoptræning af fødsels og senhjerneskader. Men den er også en selvstændig behandlingsform til andre patientgrupper. Desuden udmærker den sig ved en bred mulighed for kombination med andre komplementær terapier: fodzone terapi, massage, fysioterapi, ergoterapi, kropsterapi, m.m.

Øreakupunktur

Når sygdom eller ubalancer opstår i kroppen, vil der i øret opstå ømme trykfølsomme punkter, der refleksmæssigt svarer til sygdommens placering. Ved at isætte en akupunkturnål i det ømme punkt, vil signalet blive returneret til det sted i kroppen, hvorfra det kom og her fremkalde en normaliserende effekt i den pågældende ‘syge’ legemsdel. Øreakupunktur kan gives som behandling alene. Det er også et meget effektivt supplement til de andre behandlingsformer. Der er specielt gode resultater ved ønske om vægttab, alkoholafvænning eller i forbindelse med tobaksafvænning og smertelindring ved kroniske smerter. Der benyttes både almindelige sterile akupunk-turnåle og små permanåle, som bliver siddende i øret til de selv ryger ud. Ved nåleskræk kan punkterne stimuleres med små magneter også mærker en direkte effekt.